Fiskeren

December 2022 rejste jeg ned til mine bedsteforældre i Thailand. Her brugte jeg min tid på at hjælpe lidt med små praktiske ting, som kunne aflaste min familie lidt. En morgen tog jeg med min moster og onkel ud i marken, hvor vi fangede fisk til frokost. Derefter tog jeg fangsten med på motorcyklen, og kørte hjem i landsbyen. Her kom nabokonen (min mormors niece) og hjalp mig med at tilberede fiskene. Vi fik tændt op i bålet, sat noget vand over og klargjorde en pande. Nogle af fiskene dampede vi, og resterende fisk blev stegt og grillet.

I Thailand, især ude på landet, bruger/spiser man hele dyret. Dette er ikke kun for, at få så meget næring som muligt, men også af respekt for dyret og naturen. Jeg synes der er noget smukt i at være med til at opleve hele processen fra “jord til bord”. Man får en dybere forståelse og respekt for det man spiser, og på en eller anden måde så smager det også bedre. Noget som man måske godt kan glemme, når vi køber kødet i køledisken. Derfor er “Fiskeren” for mig bl.a. en reminder på historierne om det arbejde og liv, som ligger bag det, der ender på tallerken.